Dårligdomme

"Vi" var nede ved Aborg Strand i går eftermiddags - ikke noget unormalt i det, en Torsdag aften.

Irene øvede styretag og sculling, Jepsen og Katrina mest rul. Jeg mest bådhåndtering og rul. Bådhåndtering var noget med at ro i snævre cirkler, mest baglæns. Rul var mest mit 'normale' rul - så tæt på C to C som muligt, sluttende forover - paddlers box.
Jeg lavede også nogle "Århus-rul" (bagover) - ikke mange dog.

Enden på det hele er at jeg har gigt-ondt i højre skulder i dag. Ingen løft, eller hurtige bevægelser, tak..!!

Indsat 2010-08-08
Efter dagens rotur ved jeg nu at den aktuelle skulder-smerte skyldes baglæns roning..!!

Når man sådan snakker med kajak-folk, forbavser det mig igen og igen, hvor mange der, med varierende frekvens, har ondt et eller andet sted i bevægapparatet, der har med roning at gøre. De ville selvfølgelig også mærke det hvis der blev dyrket anden idræt - roningen i sig selv er ikke skyldneren. Mine slidte skuldre mener jeg skyldes at jeg har flækket brænde til ca 20 sæsoners forbrug, gennem tiderne. Det er i hvert fald den aktivitet der aldeles omgående udløser smerten i dag. Derudover har jeg en 'nemt irriteret elastik', fra venstre skulder ind på rygsøjlen - det hænger vist sammen med at jeg engang parkerede bilen lovligt tæt på et træ....

Enden, eller konklusionen, er dog at jeg ror alligevel - som de fleste andre, med de forbehold det nu giver. Lytter lidt mere til kroppen end en på 30... Med tiden bliver man også bedre til at håndtere skavankerne, og arbejde 'uden om' dem. Heldigvis da, håber jeg.!

Hvad så når vi ror med andre, og bliver spurgt om vi har nogen sygdomme turlederen bør vide..?? For mit eget vedkommende vil det lyde cirka sådan her:

Gigt i skuldrene.
Irriteret sene/muskel venstre skulder <-> rygsøjle.
Højt blodtryk, medicineret.
Har haft en blodprop i hjernen, medicineret.
Venstre albue driller ind imellem - sikkert slid.
......

HALLOOoo - der er sgu da ingen turleder der vi have sådan en 'case' på nakken. Han vil da helt sikkert sige: "Dig vil jeg ikke ha' med - du bliver på land. Er der nogen der vil hjælpe stakkels Bondo op til hans bil.?"

Hvis jeg i stedet siger ingenting, og lader være at gå alt for meget macho-vejen undervejs, så håndterer jeg (selv) mine dårligdomme - oftest i en sådan grad at jeg ender med at være en af hjørnestenene i gruppen, en af dem med overskud. Skulle jeg ha' fortalt remsen på forhånd..??

Hvordan retfærdiggør jeg så at ro med disse skavanker, overfor mine romakkere. Jo, problemet er mindre end man skulle tro, da jeg i kraft af opbygget kompetance, styrke, teknik og erfaring alligevel ender med at kunne ro lige så langt, hårdt og hurtigt som gennemsnittet. Omvendt melder jeg ud at lange dage kan jeg ikke. Med lange dage mener jeg nok over 40km, i alm. havkajaktempo/båd. Længere har jeg aldrig roet på en dag, det har også været langt nok til at give smerter i dagevis, somme tider ugevis. Brufen bliver din ven..!! Hvormange der egentlig ror, eller dyrker anden motion, på smertestillende, står vist hen i det uvisse. Personligt? Meget sjældent, et par gange om året, max.

Hvad er så problemet med disse 'tilstande'..?? Problemet er at vi færdes på vandet, ikke på en eller anden vej eller sti, hvor vi blot kan stå af cyklen, og ringe efter en TAXA. Vi kan risikere at skulle trækkes hjem af vores ro-makkerne, ikke kunne rulle op, etc etc, med den øgede fare og belastning det nu påfører disse flinke mennesker. Jeg er altid fortaler for at man skal være sine begrænsninger bevidst, således at man ikke ubemærket glider ud i forhold man ikke kan håndtere, og derfor pludselig skal have hjælp af sine medroere - og derved udsætte dem for unødvendig fare eller ulempe. Problemet ved at ende som en case, er at man i sekundet det sker, reducerer medroernes overskuds-margin.

Så hvor fører alt dette ævl hen..?? Jo, jeg har ingen illusion om at alle fortæller om alle deres skavanker til  turleder/romakker, men at man har gjort sig en grundig vurdering af om de fortiede skavanker evt. vil kunne reducere gruppens overskud. Det nytter ikke at man turen, når man nærmer sig uroligt vand, først der siger: "Jeg har et problem med søsyge." Eller når man runder en pynt og opdager at der er modvind, og først der siger, at det "kan man altså ikke". Eller når turen bliver længere end forventet, først der siger "jeg har sukkersyge, og skal snart have noget at spise". (lutter tænkte eksempler)

Når alt dette er sagt, så er der alligevel situationer hvor rullet ikke virker, man er træt, sulten, osv osv - men prøv da for fanden at lade dette være situationer der opstår, ikke nogen som kunne være forudset og derved undgået.

Krøllen på historien må være, at man ikke "bare tager med, turlederen har jo træktov med". Denne selvvalgte / accepterede offerrolle er en skidt ting. Drejer vi parallen over på redninger, er der da heldigvis rigtigt mange som vedligeholder, øver og forbedrer deres selvredninger. Så længe en person klarer sin capsize med et rul, paddlefloat, cowboy, re-entry & roll - er han jo ikke noget offer, blot et samtaleemne. ;)

Apropos: Jeg kan ikke stærkt nok understrege at re-entry & roll er redningEN..!! Du er så meget hurtigere oppe og kampklar, end ved nogen af de andre 'løsninger'. Er du i forhold der har væltet dig, er forholdende allerede 'utaknemmelige' at lave nogen af de andre redninger i. Det er ikke umuligt, det tager bare for lang tid og kræver mere plads (sjældent et problem herhjemme).

Man kan mene at det kun går ud over en selv, hvis man får en blodprop / epilepsi / sukkerting på vandet. Det er muligvis ikke helt sandt. Sker det et uheldigt sted: surf, tæt på mole/kaj med refleksbølger, i strømmen foran en bropille, etc - uanset så vil makker / instruktør / turleder forsøge at redde dig, og derved reducere sit overskud. Jaja - man skal ikke hjælpe hvis man sætter sig selv i fare, men mon ikke redderen er villig til at bruge det meste af sit overskud i sådant et tilfælde.?!

Er vi henne i at vi bare skal lære hinanden at "folk over 40, har en større sandsynlighed for at skvatte om, men det skal du ikke tage dig af - det sker" ??

Der er, som det ses, to sider af sagen: Der er den personlige af om det er fornuftigt det man nu foretager sig, samt hvordan vil det påvirke mine med-roere.